En stor del af materialet fra stamtræet, stammer fra Bent Aalbæk's slægtsforskning. Særligt bliver man imponeret over den oprindelige introduktion til slægtshistorien, som Bent skrev:
Hvis man anslår menneskers generationstid til 25 år, vil et gennemsnitsmenneske få barn efter 25 år, barnebarn efter 50 år, oldebarn efter 75 år og tipoldebarn efter 100 år. Så godt som alle mennesker har grundigt kendskab til deres to forældre, mange også til deres fire bedsteforældre. Noget færre har rede på de 8 oldeforældre og endnu færre de 16 tipoldeforældre. Bevæger man sig således blot 100 år tilbage i forslægten, vil efterslægtens mundtligt overleverede erindring fortabe sig mere eller mindre. Går man endnu 100 år tilbage, via de 32 tiptip-, de 64 tiptiptip- og de 128 tiptiptiptip- til de 256 tiptiptiptiptipoldeforældre, vil ethvert overblik være gået tabt, hvis intet er nedskrevet.
Menneskers har meget forskellig grad af interesse for deres slægts historie. Men også for dem, som i de yngre år forholder sig ligegyldige dertil, gælder det, at en vis interesse ofte vil udvikle sig med tiden. Hvis man på dette tidspunkt selv skal til at begynde forfra med slægtshistorien, vil megen information være mistet med dem, som er døde. Derfor må man anse det for nyttigt, at den enkelte påtager sig at fastholde det hidtidige erindringsstof, således at det er til rådighed, hvis efterslægten på et tidspunkt skulle stille spørgsmålet: "Hvor kommer jeg fra". Dette er motivet for udarbejdelsen af dette skrift.
Når man har nedfældet de data, man kender eller har fremskaffet om forslægten, erkender man, at disse tørre kendsgerninger langt fra er nogen fyldestgørende biografi af de mennesker af kød og blod, som engang levede. En mere fyldestgørende biografi ville kræve en kunstnerisk forfattervirksomhed, som søgte at tolke den forgangne virkelighed i prosa eller poesi. Supplerende informationer om forslægtens udseende og deres miljø findes imidlertid i et vist omfang i de fotografier og dokumenter, som er bevaret fra fortiden. En sådan samling af fotografisk fastholdt fortid og skriftligt arkivmateriale er derfor en vægtig del af dette skrift. Det gør indtryk at betragte en billedrække, der omfatter et spædbarn, en teenager, et brudepar, en olding, en gravsten. Her føles tidens gang og menneskenes vilkår, så det forslår.
Det er i almindelighed diskretionsbrud at beskæftige sig med breve, som er stilet til andre, men breve kan udgøre betydelige personalhistoriske dokumenter, som man alligevel kan tillade sig at gengive inden for familiens snævre rammer på grund af illustrationsværdien, hvis man skønner, at brevet er af en sådan karakter, at brevskriveren må antages at ville have godkendt dette.
Med denne begrundelse gengives på dette sted et brev, som min far Gudmund Aalbæk, boende Aagade 11 i Aalestrup, den 5. september 1953 afsendte til sin tvillingsøster Margrethe (kaldet Grethe) Aalbæk, boende Lersø Parkalle 57 i København.
Citat:
"Kære Grethe,
Aalestrup, den 5. septbr. 1953Jeg har i eftermiddag været på Landsarkivet i Viborg. Jeg havde billejlighed derop og tog hjem med rutebilen. Jeg sad så og bladede i de gamle bøger. Jeg faldt over snart et familiemedlem, snart et andet - det er med mærkelige følelser at man der sidder og ser foran sig indførslerne om disse menneskers fødsel, dåb, giftermål og ... død. De tre første ting skaber glæde ... det sidste skaber sorg.
Hvad mon meningen er med os allesammen. Hvis der eksisterer en Vorherre, burde han - skal vi sige een gang om året - komme og besøge os, for at vi kunne få lejlighed til at trykke hans milli oner af år gamle næver. Nå, det problem kommer man aldrig til bunds i.
Jeg har aldrig været klar over, hvornår bedstefar - mor's far - giftede sig anden gang. Og så finder jeg altså følgende i kirkebogen:
Brudgom: Enkemand og Arbejdsmand Morten Andersen af Andkjær. 33 1/4 Aar, født i Andkjær den 18. Marts 1842, vaccineret den 10. Juli 1851 af Justitsraad Christens (2. Ægteskab).
Brud: Sørine Mette Kirstine Pedersen af Sellerup, 26 1/4 Aar, født i Sellerup den 1. April 1849, vaccine ret d. 20. Marts 1862 af Dr. Hoffbauer.
Forlovere: Ditlev Andersen og Niels Andersen (det er bedstefars brødre), begge Husmænd i Andkjær.
Vielsesdagen: 24. Juli 1875.
Vielse: i Kirken.
Mors rigtige mor blev begravet 1. april 1875 og bedstefar giftede sig igen 4 måneder efter. Tja.....Og så om Mors konfirmation:
Konfirmationsdagen: Palmesøndag den 14. April 1889.
Konfirmand: Karen Margrethe Andersen af Andkjær Mose.
Forældre: Husmand Morten Andersen afd. Hustru Karen Margrethe Pedersen i Andkjær Mose.
Født: i Andkjær Mose 19. Marts 1875.
Døbt: 1. April s.aa. (1875).
Dom angaaende: Kundskab: gd. Opførsel: mg.
Sådan kunne jeg blive ved. Men lad det være nok i denne omgang. Jeg ved jo slet ikke, om det interesserer dig med alle de andre familiemedlemmer. Naturligvis må man blive vemodig ved alt dette. Bag det hele ligger der vel nogen egoisme i tanken: Hvornår skal man selv indføres i rubrikken: "Døde af Mandkøn". Når denne rubrik er udfyldt, er løbet kørt og det eneste, der er tilbage af ens person er: EN UDFYLDT RUBRIK. Tja .. og der er ikke spor forskel på rubrikkerne udover at en rubrik er foroven, en anden midt på og en tredie på foden af siden. Store og små, fattig og rig, doven og flittig, dumme og kloge ... alle havner de - og vi - i en rubrik af samme størrelse. Her er sandelig ingen forskel. En omhyggelig degn sørger for, at der ikke kommer flere snurreduller på en rig mands navn end på en fattig mands navn.
Citat slutMan efterlades ikke uberørt af denne levende tekst, men føler sig næsten i dialog med brevskriveren: Ja, også brevskriverens rubrik blev udfyldt. Naturligvis. Uden ekstra "snurreduller". Degnen gjorde sin pligt. Men een ting må tilføjes: Der ER andet tilbage end blot en udfyldt rubrik. Der er efterslægten og der er de rige erindringer, som gennem dette skrift søges fastholdt for efterkommerne.
En stor part af det råmateriale, som er bearbejdet i dette skrift, er indsamlet af min far, der i en lang årrække dyrkede slægtsforskning. Æren for dette skrift tilkommer derfor ham. Det er mig derfor en særlig glæde, at han gennem foranstående citat kan være medforfatter til denne introduktion.
En anden meget værdifuld kilde angående min mormors slægt udgøres af publikationen: Familien Christensen, anetavle for samt efterkommere efter gårdmand Christen Nielsen (1834-1921) i Bade gård, Hverrestrup i Simested sogn og dennes to hustruer, søstrene Ane Andersdatter (1840-1874) og Ane Sophie Andersdatter (1847-1933), udgivet af Slægtsarkivet, Falkevej 19, Viborg, i januar 1979.
Kjærstrupvej 26, København
November, 1984
Bent Aalbæk